Cases og problemejere
Case 1
Hvordan kan AI og data gøre vedligeholdelsen af kloaknettet mere præcis og intelligent?
Under byerne ligger et enormt kloaknet, som løbende skal vedligeholdes og renoveres. Men hvordan ved man, hvor man skal sætte ind først? Casen undersøger, hvordan AI, TV-inspektioner, data og digitale platforme kan kombineres, så forsyninger får et bedre grundlag for at opdage skader, forudsige restlevetid og prioritere investeringer.
Yderligere information
Kloaksystemet er en af samfundets største skjulte infrastrukturer. Under vores byer ligger tusindvis af kilometer ledninger, brønde og bygværker, som løbende ældes, påvirkes af belastninger og udvikler skader. Samtidig er investeringerne i vedligeholdelse og renovering betydelige, og forsyningerne står over for den udfordring, at de hverken ønsker at renovere for tidligt eller vente til skaderne udvikler sig til akutte problemer.
Traditionelt bygger overvågning af kloaksystemet på TV-inspektioner, hvor en operatør gennemgår optagelser og vurderer tilstand, skader og behov for indsatser. Denne proces er tidskrævende, afhængig af individuelle vurderinger og vanskelig at skalere på tværs af store ledningsnet.
Hvordan kan kunstig intelligens og digitale platforme understøtte en mere systematisk og datadrevet overvågning af kloaksystemet?
Vi anvender i dag mange steder machine learning, når vi ikke har nogen information om systemet, men kan det gøres mere aktuelt for det pågældende sted, ved en lille indsats/ omkostning?
Casen tager udgangspunkt i anvendelsen af AI til analyse og vurdering af ledningsnettet. Eksempel herpå er automatisk analyse af TV-inspektioner, hvor AI kan identificere og klassificere skader, men kan det også registrere fejlkoblinger, opdage uvedkommende regnvand i fællessystemer samt estimere restlevetiden for forskellige komponenter i kloaksystemet?
Kan AI og digitaliseringen tænkes endnu mere ind i processen omkring prioriteringer og anlægsinvesteringer på ledningsnettet.
Målet er ikke blot at registrere fejl, men at omsætte store mængder data til beslutningsstøtte og få skabt reelle data de steder, hvor der mangler data, for at understøtte forsyningen i prioriteringen af investeringer, planlægge renoveringer og optimere driften af infrastrukturen.
Casen skal arbejde i krydsfeltet mellem eksisterende data og generering af reelle data til prioritering af anlægsinvesteringer med alle de muligheder der er i dag indenfor softwareudvikling, AI, digitalisering og dataplatforme. Den faglige viden om kloaksystemers opbygning, materialer, skadesmekanismer og levetid er fundamentet, men hvordan kan disse vidensområder kombineres, så digitale værktøjer understøtter bedre beslutninger og mere præcise investeringsstrategier?
Deltagerne opfordres til at tænke bredt og undersøge, hvordan fremtidens digitale overvågning af kloaksystemer kan skabe større værdi for forsyninger, borgere og samfund gennem bedre datakvalitet, mere præcise prognoser og smartere anvendelse af ressourcer.
Caseejer:
Samn Forsyning
Case 2
Kan vi bruge fordampning af regnvand til både klimatilpasning og bedre, grønnere byrum?
Regnvand skal ikke nødvendigvis kun ledes væk eller nedsives. Casen undersøger, hvordan fordampning kan blive en dokumenterbar del af byernes klimatilpasning. Opgaven er at udvikle byrumsprodukter eller anlæg, der kombinerer vandhåndtering med fx planter, skygge, ophold og biodiversitet – og samtidig virker både i tørke og under kraftig regn.
Yderligere information
Der forskes allerede i dag i fordampning som klimatilpasningsløsning, særligt hos Teknologisk Institut og Københavns Universitet, som har flere eksempler på testløsninger. Blandt andet projektet Grøn Gentagelse og fordampningsprojektet DAMP i Folehaven demonstrerer, at fordampningsbaserede løsninger kan fungere i praksis. Disse løsninger er dog fortsat på testbasis, og der er et behov for at afklare, hvordan fordampning reelt kan indgå som en integreret del af den brede regnvandshåndtering.
Når vi taler om regnvand i byen, handler diskussionen ofte om at lede vandet væk, forsinke det, nedsive det eller rense det. Men en del af vandets naturlige kredsløb er fordampning. I tætte byområder kan fordampning være en overset funktion, som både kan reducere vandmængder, forbedre mikroklimaet og skabe grønnere og mere behagelige byrum.
Udfordringen er, at fordampning sjældent indgår som en tydelig og dokumenteret del af klimatilpasningsløsninger. Hvor meget vand kan reelt fjernes gennem fordampning? Hvilke materialer, planter, overflader og konstruktioner understøtter effekten? Og hvordan kan løsningerne udformes, så de både bidrager teknisk og skaber værdi i byrummet?
Casen handler om at udvikle nye byrumsprodukter eller anlægstyper, hvor fordampning af regnvand bliver en aktiv funktion. Det kan være løsninger, der kombinerer vandtilbageholdelse, beplantning, overflader, byinventar, skygge, ophold og biodiversitet.
Deltagerne skal arbejde med, hvordan fordampning kan gøres konkret og anvendelig i klimatilpasning. Hvor kan løsningen placeres? Hvilke vandmængder kan den håndtere? Hvordan fungerer den i tørre perioder og under kraftig regn? Hvordan driftes den? Og hvordan kan effekten dokumenteres, så løsningen ikke kun bliver et grønt byrumselement, men også en reel del af regnvandshåndteringen?
Casen skal koble teknisk vandhåndtering med byrumskvalitet. Det handler ikke kun om at få vandet væk, men om at bruge vandet aktivt til at skabe bedre byer.
Casens centrale spørgsmål
Kan vi udvikle byrumsprodukter, hvor fordampning bliver en dokumenterbar del af klimatilpasningen og samtidig skaber bedre ophold, mere grønt og stærkere byrum?
Caseejer:
Teknologisk Institut
Case 3
Hvad skal der til for at gøre vandet omkring Haderslev rent nok til at bade i?
Haderslev ligger mellem Haderslev Dam og Haderslev Fjord, men algeopblomstring og dårlig vandkvalitet begrænser i dag mulighederne for badning. Casen udfordrer deltagerne til at omsætte eksisterende viden til en realistisk køreplan for bedre badevandskvalitet – hvor tekniske tiltag kombineres med lovgivning, finansiering, inddragelse af relevante aktører og konkrete gevinster for borgerne.
Yderligere information
Dansk oversættelse
Haderslev har en unik placering mellem Haderslev Dam og Haderslev Fjord. Rent og tilgængeligt badevand kan styrke hverdagslivet for borgerne og skabe nye muligheder for rekreation, sundhed, turisme og byens blå identitet.
I dag er begge vandområder påvirket af historisk forurening, næringsstofbelastning, afstrømning fra byområder og fysiske ændringer. Om sommeren kan algeopblomstring og dårlig vandkvalitet betyde, at vandet ikke er egnet til badning.
Udfordringen
Denne case stiller spørgsmålet: Hvornår kan borgerne trygt tage en dukkert i Haderslev – og hvad kræver det teknisk, juridisk, økonomisk og socialt at nå dertil?
Målet er at omsætte eksisterende viden til en realistisk køreplan for bedre badevandskvalitet i og omkring Haderslev.
Fokusområder
- Hvad er de væsentligste årsager til algeopblomstring og dårlig badevandskvalitet?
- Hvor stor er forskellen mellem de nuværende forhold og sikkert og attraktivt badevand?
- Hvilke tiltag kan reducere næringsstofbelastningen og samtidig skabe synlig værdi for borgerne?
- Hvordan kan tekniske løsninger kombineres med lovkrav, finansiering, relevante aktører og den efterfølgende drift og vedligeholdelse?
- Hvordan kan borgere, lodsejere, myndigheder og lokale virksomheder inddrages omkring en fælles gevinst?
Forventet resultat
Deltagerne får adgang til baggrundsdata og viden fra tidligere undersøgelser af vandkvalitet, belastninger i oplandet, eksisterende projekter og lokale forhold. På den baggrund skal gruppen udvikle en praktisk køreplan for, hvordan badevandskvaliteten kan forbedres.
Køreplanen skal indeholde forslag til konkrete tiltag, centrale aktører, implementeringstrin og et overordnet økonomisk estimat. Ambitionen er at udvikle en løsning, der er realistisk for Haderslev og samtidig kan være relevant for andre danske byer med lignende udfordringer med vandkvaliteten.
Caseejere:
SEGES Innovation og Haderslev Kommune
Case 4
Hvordan kan regnvand og grundvand opsamles og bruges som en ressource i en hel bydel?
I Winsløwparken skal vand ikke bare ledes væk – det skal tænkes som en ressource. Casen undersøger, hvordan regnvand og grundvand kan opsamles, renses, lagres og deles mellem bygninger og fremtidige ejere. Opgaven spænder fra naturbaserede og tekniske løsninger til data, styring, ejerskab og modeller for en fælles lokal vandforsyning.
Yderligere information
Vand er en af byens mest oversete ressourcer. I perioder udfordres vi af store regnmængder, mens vi i tørre perioder efterspørger vand til bynatur, køling, drift og andre funktioner. Alligevel håndteres regnvand ofte som noget, der hurtigst muligt skal ledes væk, fremfor som en ressource der kan lagres, deles og anvendes, når behovet opstår.
Casen handler om at skabe et samlet vandkredsløb for bydelen. Hvordan kan regnvand og grundvand indgå som aktive ressourcer i udviklingen af et nyt byområde? Hvordan kan naturbaserede og tekniske løsninger arbejde sammen om at rense, lagre og synliggøre vandet? Og hvordan kan ressourcen efterfølgende deles på tværs af bygninger, funktioner og fremtidige ejendomme?
Winsløwparken står over for en særlig udfordring og mulighed. Området udvikles fra én samlet matrikel til flere fremtidige ejendomme med forskellige ejere, interesser og behov. Samtidig håndteres der allerede grundvand i området, hvilket åbner for nye muligheder for at tænke vand som en fælles ressource frem for en individuel udfordring.
Vi søger løsninger, der kan:
- Skabe et robust lokalt kredsløb for opsamling, rensning, lagring og anvendelse af vand.
- Udvikle modeller for deling af vand mellem bygninger, funktioner og ejere.
- Anvende digitalisering, data og intelligente styringssystemer til at dokumentere vandkvalitet, tilgængelige mængder og understøtte drift, beslutninger og tillid mellem aktørerne.
Målet er ikke blot at etablere et regnvandsanlæg eller en teknisk forsyningsløsning. Målet er at udvikle et sammenhængende vandsystem, hvor vandets værdi fastholdes længst muligt, og hvor ressourcen kan bevæge sig derhen, hvor den skaber størst nytte for mennesker, natur og by.
Hvordan skaber vi et vandsystem, hvor ingen dråbe går til spilde, og hvor vand kan opsamles, deles og anvendes på tværs af hele bydelen?
Caseejer:
Freja Ejendomme
Case 5
Hvordan kan vi mindske overløb og samtidig skabe et sundere og attraktivt byvandløb?
Et bynært vandløb i Randers er belastet af overløb fra fælleskloakken og spildevandsrelaterede påvirkninger – samtidig med at pladsen til traditionelle løsninger er begrænset. Casen udfordrer deltagerne til at tænke nyt om forsinkelse, rensning, afkobling og kompakte løsninger, så belastningen reduceres, den økologiske tilstand forbedres, og vandløbet får større rekreativ værdi.
Yderligere information
I mange ældre byområder løber regnvand og spildevand i samme kloaksystem. Når systemet bliver belastet under regn, kan der ske overløb til nærliggende vandløb. Det betyder, at det ikke kun er regnvand, men spildevandsopblandet regnvand, der ender i recipienten.
Denne case tager udgangspunkt i et bynært målsat vandløb, der i dag er påvirket af overløb fra fælleskloak og spildevandsrelaterede belastninger fra et nærliggende hospitalsområde. Vandløbet har udløb til Gudenåen og ligger samtidig i et område, hvor det kunne være et grønt og rekreativt åndehul for byens borgere.
Udfordringen er, at vandløbets potentiale ikke stemmer med dets nuværende tilstand. Belastningen fra fællessystemet står i vejen for god økologisk tilstand, og pladsen omkring vandløbet er begrænset. Der er ikke umiddelbart store arealer til traditionelle bassiner, vandparkering eller renseløsninger, og det gør det vanskeligt at arbejde med nye udledninger og forbedringer på den sædvanlige måde.
Casen handler om at tænke ud af boksen og finde nye metoder til at reducere belastningen fra fælleskloakken. Kan vandet forsinkes, styres, renses eller håndteres anderledes? Kan dele af oplandet afkobles? Kan der arbejdes med kompakte løsninger på lidt plads? Og kan hospitalsområdet eller de omkringliggende byrum tænkes aktivt ind i løsningen?
Målet er at udvikle et koncept, der reducerer udledning af spildevandsopblandet regnvand til vandløbet, styrker vejen mod god økologisk tilstand og samtidig skaber et mere attraktivt rekreativt område for byen.
Casens centrale spørgsmål er: Hvordan kan et bynært vandløb, der i dag er påvirket af fælleskloak og spildevandsopblandet regnvand, udvikles til et sundere vandløb med større rekreativ værdi for byens borgere?
Caseejer:
Randers Kommune
Case 6
En by med vand på alle sider
En mindre dansk by omgivet af bakker, vandløb og søer står over for en voksende udfordring med afstrømning af regnvand og oversvømmelser. Casen undersøger, hvordan naturbaserede løsninger som regnbede, grønne overflader og permeable belægninger kan supplere den traditionelle afvandingsinfrastruktur. Udfordringen er ikke kun at finde de rette løsninger og placeringer, men også at tage højde for drift og vedligeholdelse, økonomi, biodiversitet, klimatilpasning og hvordan lokale aktører kan inddrages aktivt.
Yderligere information
Forestil dig en mindre by med lidt over 4.500 indbyggere. Byen ligger smukt mellem stejle, skovklædte bakker og tæt på nogle af Danmarks største vandløb og søer.
Men byen står også over for udfordringer – og en af dem er regnvandsafstrømning. Når en by ligger i et kuperet område, kan regnvand fra et stort opland samle sig og strømme ned mod de lavere områder. Samtidig betyder nærheden til et vandløb, at grundvandsstanden kan være relativt høj året rundt. Hertil kommer de mange befæstede og uigennemtrængelige overflader, som naturligt følger med byområder. Tilsammen øger det risikoen for oversvømmelse af boliger, virksomheder, kældre, garager og andre arealer.
I Danmark koster oversvømmelsesskader hvert år kommuner, virksomheder og private grundejere omkring 7 mia. kr. Dette beløb forventes at stige til 12 mia. kr. i 2050 og 27 mia. kr. i 2100. Det understreger behovet for handling og for klimatilpasning af sårbare områder – ikke kun lokalt, men på tværs af hele oplande.
Historisk har håndteringen af regnvand og forebyggelsen af oversvømmelser i byer i høj grad været baseret på udbygning af den grå infrastruktur, eksempelvis større regnvandsledninger og øget kapacitet på renseanlæg. Denne tilgang kræver imidlertid store investeringer og betydelige mængder materialer, samtidig med at anlægsarbejdet kan være til stor gene for borgerne. Derudover er løsningen ikke nødvendigvis robust over for fremtidens klimaændringer. Hvis de ekstreme vejrhændelser fortsætter med at blive kraftigere, vil nye renoveringer og yderligere kapacitetsudvidelser blive nødvendige.
Derfor er interessen for naturbaserede løsninger steget. Ved at integrere grønne og permeable arealer i byen – eksempelvis regnbede, grønne tage og facader – samt naturinspireret infrastruktur som permeable veje, fortove og parkeringsarealer, kan byens evne til at optage og tilbageholde vand øges. Dermed kan regnvandet i højere grad håndteres lokalt, før det samler sig i sårbare områder og skaber oversvømmelser.
Denne tilgang er dog stadig relativt ny og skal kunne integreres i byerne på en måde, der både fungerer teknisk og er enkel at vedligeholde for offentlige og private aktører.
Caseejer:
BYKVAD, VIA University College
Case 7 – Udsat
Elektrokoagulering som indbygget regnvandsrensning
Mange regnvandsløsninger kan tilbageholde vand og partikler, men har sværere ved at fjerne opløste stoffer som zink, kobber og fosfor mm. Casen undersøger, hvordan elektrokoagulering kan anvendes som en kompakt renseteknologi og integreres direkte i eksisterende rør, brønde, bassiner og underjordiske regnvandsanlæg.
Yderligere information
Mange regnvandsløsninger er gode til at tilbageholde vand og fjerne partikler, men de har sværere ved at fjerne opløste stoffer. Det gælder særligt tungmetaller som zink og kobber fra byområder, tage, veje og trafikerede arealer. Når stofferne ledes videre til vandløb, søer eller kystvande, kan de påvirke vandmiljøet og gøre det vanskeligere at opnå god økologisk tilstand.
Denne case handler om elektrokoagulering som en kompakt teknologi til rensning af regnvand. Teknologien bygger på en elektrokemisk proces, hvor aluminiumselektroder kan hjælpe med at binde og fjerne opløste stoffer fra vandet. Men udfordringen er ikke kun, om teknologien virker. Det handler lige så meget om, hvordan den kan designes ind i de anlæg og systemer, der allerede findes.
Hvordan kan en elektrokoaguleringscelle få plads i eksisterende røranlæg, brønde, magasiner eller underjordiske renseenheder? Kan den placeres før et vådbassin, så vandet behandles inden det ledes videre? Eller kan den integreres direkte i bassinet som en flydende, nedsænket eller fastmonteret løsning?
Deltagerne skal arbejde med enten med renseeffekt, fysisk integration og drift. Løsningen skal kunne fungere hydraulisk, være tilgængelig for service og kunne indpasses i virkelige regnvandssystemer, hvor pladsen ofte er begrænset. Samtidig skal der tænkes i styring, energiforbrug, udskiftning af elektroder, dokumentation og mulighed for brug i både nye og eksisterende anlæg.
Casens centrale spørgsmål er: Kan elektrokoagulering udvikles som en kompakt og dokumenterbar regnvandsteknologi, der både fjerner opløste tungmetaller og kan integreres praktisk i røranlæg, underjordiske systemer og vådbassiner?
Caseejer:
Aalborg Universitet
Case 8
Fra spildevand til blå-grøn ressource
Klimaforandringer øger presset på kloaksystemer og renseanlæg, samtidig med at flere områder oplever tørke og udfordringer med vandbalancen. Casen undersøger, hvordan Rhizop’air og LARS kan bruges til naturbaseret rensning og lokal anvendelse af renset spildevand. Målet er at se vandet som en ressource, der kan blive i landskabet og bidrage til natur, grundvand og klimatilpasning. Deltagerne skal udvikle et koncept for, hvordan løsningen kan supplere den eksisterende spildevandsinfrastruktur. Fokus er samtidig på, hvordan løsningen kan driftes, dokumenteres og skaleres til andre områder.
Yderligere information
Klimaforandringer giver mere intense regnhændelser, og i spidsbelastninger kan der komme langt større vandmængder ind i spildevandssystemet. Det presser både kloaknet og renseanlæg og øger behovet for løsninger, der kan supplere den eksisterende grå infrastruktur.
Samtidig bliver renset vand ofte ledt væk fra lokale oplande, mens flere områder oplever tørkeperioder og pres på vandbalancen. Det rejser et vigtigt spørgsmål: Kan renset spildevand i højere grad blive en lokal ressource frem for noget, der blot skal transporteres væk?
Denne case tager udgangspunkt i Rhizop’air og LARS – lokal afledning af renset spildevand. Rhizop’air er en naturbaseret renseteknologi, hvor spildevand behandles biologisk gennem et beplantet system med en øvre rodzone og en nedre aktivt beluftet del. Teknologien skal tænkes sammen med lokal udledning, nedsivning eller genbrug, så vandet kan blive i landskabet og bidrage til natur, vandbalance og lokal robusthed.
Udfordringen er ikke kun teknisk. Casen handler om, hvordan naturbaseret rensning kan blive en del af et større blå-grønt landskab, hvor vand og natur tænkes sammen. Hvordan kan renset spildevand bruges til at understøtte tørkeramte landskaber, reducere pres på kloaksystemet og skabe værdi for både borgere, landbrug, natur og grundvand?
Deltagerne skal arbejde med et koncept, der viser, hvordan Rhizop’air og LARS kan indgå som supplement til eksisterende spildevandsinfrastruktur. Det kan være som lokal løsning i mindre bysamfund, som del af et klimatilpasningsprojekt, som vandbank i landskabet eller som model for, hvordan renset vand kan genbruges og skabe ny værdi.
Casen skal også rumme de spørgsmål, der afgør, om løsningen kan skaleres: Hvem ejer vandet? Hvem drifter anlægget? Hvordan dokumenteres effekten? Hvordan måles værdien af det vand, der bliver i landskabet? Og hvordan kan løsningen gentages i andre byer og regioner?
Målet er at udvikle et løsningskoncept, en model eller en roadmap, der viser, hvordan decentral naturbaseret spildevandsrensning og lokal anvendelse af renset vand kan bidrage til mere robuste blå-grønne landskaber.
Casens centrale spørgsmål er: Hvordan kan renset spildevand blive en lokal ressource, der styrker både vandbalance, natur og klimatilpasning – frem for blot at blive ledt væk?
Caseejer:
Klimatorium
