Nye løsninger til terrænnært grundvand

Terrænnært grundvand kan skabe udfordringer for byer og forsyningsinfrastruktur. Højtstående grundvand kan øge risikoen for oversvømmelser og medføre indtrængning af uvedkommende vand i kloaksystemer. Samtidig kan det terrænnære grundvand også være en ressource, hvis det monitoreres og håndteres på en mere intelligent måde.

Projektet undersøger, hvordan digitalisering og sensorteknologi kan skabe bedre viden om variationer i grundvandsspejlet og understøtte en mere bæredygtig håndtering af terrænnært grundvand.

Der udvikles en intelligent sensorløsning, som skal monitorere grundvandet i realtid og skabe et stærkere datagrundlag for udvikling af drænstrategier. Data om opland, jordbund og indtrængende vand sammenholdes for at skabe et bedre grundlag for at forstå, hvor og hvordan indsatserne kan målrettes.

Samtidig undersøges mulighederne for at udnytte grundvandet cirkulært til eksempelvis teknisk brug, kunstvanding eller vådområder. Dermed kan projektet bidrage til at reducere belastningen på kloaknettet og understøtte mere bæredygtige modeller for vandforvaltning.

Bækmarksbro som testområde

Bækmarksbro er udpeget som testområde. Her skal projektets teknologier og metoder bringes tættere på de forhold, de skal fungere under i praksis. TEMcompany arbejder med teknologi til kortlægning tæt på infrastruktur, mens Consibio har udviklet en modulær sensorplatform, som reducerer enhedsprisen og er klar til felttest.

Samtidig har Teknologisk Institut udarbejdet et litteraturstudie, der skal understøtte udviklingen af drænstrategier og den senere samfundsøkonomiske vurdering. Det videre arbejde omfatter felttest af sensorplatformen samt videreudvikling af den interaktive formidlingsplatform, der allerede er igangsat.

Projektet gennemføres i samarbejde mellem Lemvig Vand, Teknologisk Institut, TEMcompany, Consibio og Kirt x Thomsen. Lemvig Vand er projektejer, mens Teknologisk Institut er projektleder. Kirt x Thomsen arbejder med projektets formidling, herunder en fælles kommunikationsplatform, der skal gøre den komplekse problemstilling og projektets resultater mere tilgængelige.

En del af en større vandteknologisk indsats

Projektet Terrænnært grundvand er en del af Water Valley Innovation og indgår under hovedaktivitet 2, ”Terrænnært grundvand og digitalisering”. Hovedaktiviteten samler udviklings- og testaktiviteter inden for digitalisering, avancerede sensorteknologier og bæredygtig håndtering af underjordiske ressourcer og risici med fokus på en smartere, mere bæredygtig og omkostningseffektiv forsyningsinfrastruktur.

Læs mere om Water Valley Innovation projektet her.

Funding

Projektet er medfinansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse som en del af Virksomhedsudvikling Danmark.

Varighed
January 2026 – December 2028

Budget
6.672.675

Støttet af
Virksomhedsudvikling Danmark logo
Funded By the European Union logo
Partnere
Teknologisk Institut Logo
KIRT x THOMSEN logo
TEMcompany logo
Consibio logo
Logo Klimatorium

Andre projekter

Alle projekter

  • Trace

  • Traditional wooden houses in Kulusuk village, East Greenland

    ICEFIELD

  • Conscious Tourism in Resilient Cities and Urban Spaces

    CIRCUS

  • Cornflowers Purple Flowers Field

    Clean – National Klyngebevilling