Den 28.–29. oktober samler Vandmiljøkonferencen igen kommuner, myndigheder, landbrug, grønne organisationer, rådgivere, forskere og virksomheder i Vingsted. Fælles for deltagerne er arbejdet for et sundere vandmiljø og en bæredygtig udvikling af det danske landskab.
Danmark står midt i store forandringer i måden, vi bruger vores arealer, beskytter naturen og skaber bedre forhold for vandløb, søer, fjorde og kystvande. Derfor stiller Vandmiljøkonferencen 2026 skarpt på nogle af de områder, hvor behovet for viden, samarbejde og konkrete løsninger er størst:
- Fosforudfordringer i søer og fjorde samt nye muligheder for fosforreduktion.
- Erfaringer fra kystvandrådene og deres rolle i den fremtidige vandforvaltning.
- Lokale treparter, samarbejde og borgerinddragelse i implementeringen af vandmiljøindsatsen.
- Naturhensyn og naturgenopretning i forbindelse med udtagnings- og vådområdeprojekter.
- Erfaringer med lokalt tilpassede støtteordninger.
- Vandløb, restaureringstiltag og nye forskningsresultater.
- Kystnære naturprojekter, herunder etablering af stenrev.
Aktuelle erfaringer, ny faglig viden og konkrete udfordringer bliver bragt i spil, så deltagerne får et bredere indblik i, hvad der virker, hvor barriererne fortsat er, og hvad der skal til for at skabe mere fremdrift i arbejdet for et sundere vandmiljø. – Skal Danmark lykkes med at forbedre vandmiljøet og samtidig udvikle landskabet på en måde, der fungerer i praksis, kræver det lokale erfaringer, stærkt samarbejde og løsninger, der kan omsættes til handling.
Foruden det faglige program bliver der god tid til debat, netværk og samtaler på tværs – blandt andet over den fælles middag.
Som partner på konferencen kan Clean desuden give udvalgte virksomheder med relevante vand- og miljøløsninger mulighed for at blive en del af konferencen og udstillingsområdet. Kontakt Thomas (Kontaktinformationer nederst på siden), hvis du vil høre mere om mulighederne.
Praktisk information
• Dato: 28.–29. oktober 2026
• Sted: VINGSTED Hotel & Konferencecenter
• Program og tilmelding: Se Vandmiljøkonferencen 2026’s tilmeldingsside
• Pris: Se tilmeldingssiden
Konferencen arrangeres af SEGES Innovation i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Limfjordsrådet, Fjordland og Kommunernes Landsforening (KL).
Se programmet og tilmeld dig Vandmiljøkonferencen 2026.
Vandmiljøkonferencen medfinansieres af Clean, Virksomhedsudvikling Danmark og Den Europæiske Union.















