Danske studerende bag bænk i genanvendt beton vinder den anerkendte designpris Red Dot Award

KONKRETs urban bench

Bygge- og anlægsbranchen står for omkring 41 procent af den samlede affaldsmængde i Danmark. Det betyder, at der hvert år går store mængder ressourcer til spilde.

Det må man da kunne genanvende til noget. Sådan lød visionen fra startup-virksomheden KONKRET, der står bag ARC-RACK, et kombineret byrumsmøbel, der fungerer som både cykelstativ og bænk, og som er produceret i genanvendt beton.

Bænken består af knuste kakler, toiletter, porcelæn og andet byggeaffald. Den blev i 2025 indstillet til Danish Design Award og har netop vundet designprisen Red Dot Award i kategorien design-concept, som uddeles i Singapore den 15. oktober i år. Bag virksomheden står tre tidligere studerende, Thor Giessing, Pelle Boas og Simon Lund, som lavede bænken som afgangsprojekt. De har alle læst Entreprenørskab og Design ved Erhvervsakademi København (EK).

Fra knuste toiletter til byrumsmøbler

Kernen i innovationen er netop at flytte opfattelsen af byggeaffald fra at være et restprodukt til at være en værdifuld ressource. Sådan lyder det fra Thor Giessing, der er en af partnerne bag KONKRET.

“Vores udgangspunkt var, at vi ville se, om vi ikke kunne fremme anvendelsen af de her sekundære ressourcer, som kommer fra byggeindustrien. Vi ville gerne gøre det til et første valg og ikke et tilvalg, fordi vi er nået til et punkt, hvor der er danske aktører, som producerer den her genanvendte beton i en kvalitet og styrke, som gør, at man sagtens kan bruge det til konstruktioner i byrummet eller kunstneriske udsmykninger,” fortæller Thor Giessing.

Bænken er skabt i samarbejde med virksomheden Recycon Elements, som netop har specialiseret sig i at tage imod byggeaffald og sortere det i fraktioner og størrelser, som passer til den recept, man har brug for. Det er samtidig muligt at scanne bænken, da den er udstyret med en NFC-chip. Det gør, at man kan få at vide lige præcis, hvad det er for et affaldsprodukt, bænken er lavet af, hvor meget cement der er brugt, og hvor affaldet stammer fra.

“Der er meget storytelling i produktet og et meget konkret bevis på cirkulær økonomi, fordi du kan se, at det er gamle toiletter, håndvaske eller andet sanitetsaffald, som du sidder på – bare på en bænk i det offentlige rum,” forklarer Thor Giessing.

Det er samtidig muligt at gå direkte fra byggeplads til byrumsmøbel.

“Hvis man har en ren fraktion af eternit fra tagelementer eller en masse sanitetsaffald fra et udviklingsprojekt i en baggård, så er det muligt at tage den affaldsmængde, som du selv har genereret, og få det omsat til vores betonelementer,” forklarer han.

Brugertest i byrummet

Som studerende har den største udfordring i processen især været mangel på penge. Her har deres samarbejdspartner Recycon Elements været rigtig gode til at hjælpe i opstartsfasen og med de første testafstøbninger.

Det har samtidig været en udfordring at komme i kontakt med kommunerne for at få bænken opstillet i byrummet. De har haft en god dialog med Bornholms Regionskommune og har haft bænken opstillet i Allinge under Folkemødet.

“For at kunne lave brugertest og vise bænken frem i byrummet, så har det været vigtigt at få lavet nogle testopstillinger i kommunerne. Men det har været enormt svært at få foden indenfor i kommunerne. Både fordi sådan et køb typisk skal i udbud, men også fordi det har været svært at komme igennem de tekniske forvaltninger. Her har vi fundet en løsning ved at finde en aktør, som Urban 13, som har en masse offentlige arealer ved Bispebuen i København,” fortæller Thor Giessing.

Gavnligt mentorforløb

Som ny iværksætter kan det være en udfordring at lave forretningsplaner, tænke i kunder og på, hvordan produktet bedst teknisk bliver skruet sammen. Her har de igennem CLEAN fået adgang til sparring og deltaget i forskellige tiltag som LOOP Forum og TechBBQ. Det har givet en masse gode indsigter og kontakter.

De har samtidig deltaget i et mentorforløb gennem Beyond Beta, der er et program, hvor startups får hjælp til at flytte deres forretning og mulighed for at deltage i camps med ekspertoplæg.

“Som ny iværksætter er der mange ting, der er nye, og her har det været rart at have nogen at læne sig op af, når vi har skullet træffe mere komplekse beslutninger. Både i forhold til design og produktudvikling, men også i forhold, hvad man kan kræve af en samarbejdspartner og hvad der er af oplagte kunder, hvor vi kan afsætte vores bænk,” fortæller Thor Giessing.

Som iværksættere på SU er det især vigtigt for dem at finde flere fondsmidler. Lige nu kan de kun lave 1-2 moduler ud af de 11 moduler om dagen, som en standard-bænk kræver. For at kunne opskalere har de brug for flere støbeforme.

“Vores produkt er 85 procent færdigt. Der er noget design og detaljer, som vi gerne vil have tilført i vores støbeforme, så der ikke er så meget efterbehandling. Vi vil også gerne have lavet et digitalt produktpas, og så skal vi have lavet noget trykprøvning samt fryse-/tøtests i betonlaboratoriet hos Teknologisk Institut. Det er nogle af de aktiviteter, som vi skal ud og søge midler til. Vi har fx søgt InnoFounder gennem Innovationsfonden, som vil kunne finansiere et helt arbejdsår.”

“Men i første omgang glæder vi os til at modtage designprisen Red Dot Design Award i Singapore. Det er en god dør til at se, hvordan de arbejder med lignende koncepter på det asiatiske marked, 

og vi håber selvfølgelig, at vi kan bruge det til at lave et netværk med potentielle aktører, samarbejdspartnere og kunder,” siger han.

Fakta

ARC-RACK er udviklet af KONKRET Design ApS, som består af Thor Giessing, Pelle Boas og Simon Lund. Bænken opstod som en del af et projekt på Entreprenørskab og Design ved Erhvervsakademi København (EK)

EU Logo_engelsk
Virksomhedsudvikling Danmark logo


Aktuelt

Nyhed

15. okt 2026

Flere penge til plastsortering og -genanvendelse skal styrke udvikling og test af nye teknologier

Nyhed

12. okt 2026

Dansk vandinnovation i fokus på IWA World Water Congress i Glasgow

Nyhed

7. okt 2026

Internationale innovationspiloter: Fra havbundskameraer i Holland, CO₂-drevet tekstilgenanvendelse og laserrobotter i Kina

The Clean area at TechBBQ
Nyhed

4. sep 2026

TechBBQ 2026: Netværk, viden og nye kunder

Nyhed

15. jul 2026

Fra Danmark til Brasilien: Syv virksomheder fik åbnet døren til nye samarbejder

Nyhed

9. jul 2026

Clean styrker indsatsen mod PFAS

Nyhed

24. jun 2026

Vandudfordringer omsat til konkrete løsninger

Nyhed

16. jun 2026

Colombia og Europa styrker samarbejdet om cirkulære løsninger til plast og emballage

Nyhed

11. jun 2026

Verdens førende vandteknologier samlet i Aarhus

Nyhed

1. jun 2026

Seks teknologier med globale ambitioner på opdagelse i Shanghai

Nyhed

29. maj 2026

Klynger er infrastrukturen. Her er hvad det egentlig betyder.

Nyhed

22. maj 2026

Fra butikshylder til Østersøen: Flow of Plastic viser vejen til mindre plastaffald

Nyhed

11. maj 2026

Danske miljøteknologivirksomheder viste styrke på IFAT 2026 i München

Nyhed

30. apr 2026

18 medlemsvirksomheder viste cirkulære løsninger frem på Clean-standen ved LOOP Forum 2026

Nyhed

2. mar 2026

Fra stabil pumpedrift til genopbygning af livet i havet

Nyhed

26. feb 2026

Clean Insights-rapport: Når regn bliver en systemudfordring

ReCircWater press release
Nyhed

25. feb 2026

Nyt Interreg-projekt skal bane vejen for løsninger til håndtering af regnvand

Dansk CCUS delegation i Sydkorea
Case

19. feb 2026

Dansk erfaring i koreansk skala