Flere penge til plastsortering og -genanvendelse skal styrke udvikling og test af nye teknologier

Plast kan genanvendes til nye produkter, men kvaliteten af den genanvendte plast afhænger i høj grad af, hvor godt den kan sorteres, renses og behandles. Nu får danske SMV’er og startups mulighed for at søge støtte til at udvikle og teste teknologier, der kan forbedre plastsortering og -genanvendelse.

Kvaliteten afgør plastens værdi

Plast er let, holdbart og indgår i alt fra emballage til tekniske produkter. Når produkterne er brugt, bliver forskellene en udfordring: Plasttyper blandes og materialer forurenes, hvilket begrænser mulighederne og gør processen dyrere.

Det resulterer ofte i, at en værdifuld råvare ikke udnyttes fuldt ud, fordi den ender i forbrænding eller kun kan bruges til produkter med lavere krav til kvalitet.

Det er derfor vigtigt, at vi både genanvender mere plast og bevarer så meget af materialets værdi som muligt. Rene, ensartede strømme kan bruges i flere og mere krævende produkter, og sortering og genanvendelse må derfor udvikles som ét system: De tidlige trin er med til at bestemme kvaliteten af den nye råvare.

Hvor står Danmark i forhold til cirkulær plast?

EU’s handlingsplan for cirkulær økonomi omfatter hele produktets livscyklus, og Clean arbejder derfor med cirkulær plast på tværs af værdikæden, herunder materialevalg, design, sporbarhed, genbrug, retursystemer, indsamling og genanvendelse.

Indsatserne hænger sammen, fordi et produkt både skal kunne bruges, indsamles og få et nyt liv, når det er udtjent.

Den nye emballageforordning stiller desuden krav til genanvendt indhold i plastemballage fra 2030. Det øger behovet for renere og mere pålidelige materialestrømme, fordi virksomheder har brug for genanvendt plast med kendte egenskaber og dokumenteret kvalitet.

Danmark er kun fire procent cirkulært målt på det samlede materialeforbrug, ifølge Circle Economy, og særligt på plastområdet er Danmark bagud i forhold til sine europæiske naboer. I 2022 blev omkring 23 procent af dansk plastemballageaffald genanvendt mod 41 procent i EU som helhed, viser Eurostat.

Til gengæld har danske virksomheder stærke kompetencer inden for optisk sortering, robotteknologi og udstyr til affaldsbehandling.

Fire spørgsmål for bedre plastsortering og -genanvendelse

Der ligger således et stort potentiale for at forbedre kvalitet og økonomi i genanvendelse ved at udvikle flere af procestrinnene – særligt med fokus på renhed, effektivitet, automatisering og sporbarhed.

  • Hvordan genkender vi plasttyper og produkter mere præcist, så materialet kommer i den rigtige fraktion?
  • Hvordan kan robotter og automatisering håndtere og sortere plast mere effektivt?
  • Hvordan kan nye processer rense, separere og genanvende plast til den højest mulige kvalitet for den konkrete materialestrøm?
  • Hvordan kan digital sporbarhed sikre, at oplysninger om plastens sammensætning og anvendelse følger materialet gennem sorteringen og bruges til bedre genanvendelse?

Støtte til udvikling og test af nye teknologier

Clean åbner nu en ny mulighed for danske SMV’er og startups, der arbejder med teknologier inden for sensorer, automatisering, processer og digital sporbarhed, som kan forbedre sortering og genanvendelse af plast.

Virksomheder kan få støtte til at udvikle og teste en konkret teknologi sammen med en videninstitution. Det kan være en komponent, software, et modul eller en proces, som kan indgå i eksisterende sorterings- eller genanvendelsesanlæg.

Da meget indsamlet plast behandles i udlandet, skal teknologierne kunne forbedre processen, uanset om anlægget står i Danmark eller et andet land.

Når teknologien afprøves på en konkret materialestrøm, kan virksomheden dokumentere, om den giver renere materiale, højere udbytte eller lavere ressourceforbrug. Det er viden, som gør det lettere at tage næste skridt med en genanvender, en kunde eller en anden samarbejdspartner.

Har din virksomhed en idé til bedre plastsortering eller -genanvendelse?

Danske SMV’er og startups kan søge op til 200.000 kr. i samlet støtte til et udviklings- og testforløb. Projektet skal omfatte mindst én dansk SMV og én godkendt videninstitution. Ansøgningsfristen er 1. december 2026.

Støtten gives gennem Videnbro Express, som giver små og mellemstore virksomheder mulighed for at udvikle og teste nye vand- og miljøteknologiske løsninger sammen med en videninstitution.

Har du en projektidé, men mangler en videnpartner eller adgang til relevante materialer? Kontakt Sean Coogan på 23 91 76 72 for sparring.

Læs mere om call’et og ansøg her:

Videnbroprojekter er medfinansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Den Europæiske Union.

Hvad er Videnbro Ekspress-projekt?

Videnbro Ekspress er et kort, fokuseret udviklingsforløb, der hjælper SMV’er med at få afklaret tekniske eller faglige spørgsmål i den tidlige fase af en teknologi- eller produktudvikling. Formålet er at skabe hurtig adgang til specialiseret viden fra en videninstitution, så virksomheder kan teste antagelser, indsamle data eller gennemføre et proof of concept, før der investeres videre.

Et Videnbro Ekspress-projekt gennemføres altid i samarbejde mellem mindst én SMV og én videnpartner. Clean samarbejder med 21 danske videninstitutioner, som bidrager med analyser, laboratorietests, teknisk sparring og validering. Projekterne varer typisk 3–8 måneder og kan modtage op til 200.000 kr. i støtte fordelt mellem virksomhed og videnpartner.

👉 Skal du have direkte besked næste gang? Tilmeld Funding Insider og få besked om kommende fundingmuligheder.

Om finansiering og Virksomhedsudvikling Danmark

Under brandet Virksomhedsudvikling Danmark samles de virksomhedsrettede indsatser, finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, i én samlet indgang. Formålet er, at danske SMV’er og iværksættere nemmere kan finde de rette tilbud og muligheder for at udvikle deres virksomhed. Følg med på virksomhedsguiden.dk.


Aktuelt

Nyhed

12. okt 2026

Dansk vandinnovation i fokus på IWA World Water Congress i Glasgow

Nyhed

7. okt 2026

Internationale innovationspiloter: Fra havbundskameraer i Holland, CO₂-drevet tekstilgenanvendelse og laserrobotter i Kina

KONKRETs urban bench
Nyhed

23. sep 2026

Danske studerende bag bænk i genanvendt beton vinder den anerkendte designpris Red Dot Award

The Clean area at TechBBQ
Nyhed

4. sep 2026

TechBBQ 2026: Netværk, viden og nye kunder

Nyhed

15. jul 2026

Fra Danmark til Brasilien: Syv virksomheder fik åbnet døren til nye samarbejder

Nyhed

9. jul 2026

Clean styrker indsatsen mod PFAS

Nyhed

24. jun 2026

Vandudfordringer omsat til konkrete løsninger

Nyhed

16. jun 2026

Colombia og Europa styrker samarbejdet om cirkulære løsninger til plast og emballage

Nyhed

11. jun 2026

Verdens førende vandteknologier samlet i Aarhus

Nyhed

1. jun 2026

Seks teknologier med globale ambitioner på opdagelse i Shanghai

Nyhed

29. maj 2026

Klynger er infrastrukturen. Her er hvad det egentlig betyder.

Nyhed

22. maj 2026

Fra butikshylder til Østersøen: Flow of Plastic viser vejen til mindre plastaffald

Nyhed

11. maj 2026

Danske miljøteknologivirksomheder viste styrke på IFAT 2026 i München

Nyhed

30. apr 2026

18 medlemsvirksomheder viste cirkulære løsninger frem på Clean-standen ved LOOP Forum 2026

Nyhed

2. mar 2026

Fra stabil pumpedrift til genopbygning af livet i havet

Nyhed

26. feb 2026

Clean Insights-rapport: Når regn bliver en systemudfordring

ReCircWater press release
Nyhed

25. feb 2026

Nyt Interreg-projekt skal bane vejen for løsninger til håndtering af regnvand

Dansk CCUS delegation i Sydkorea
Case

19. feb 2026

Dansk erfaring i koreansk skala