Cirkulært Batteridesign

Flere virksomheder skifter fra diesel til eldrevne gaffeltrucks og andet materielhåndteringsudstyr. Det øger behovet for batterier – men også for løsninger, der gør det lettere at reparere, adskille og genanvende dem, når de har udtjent deres levetid.

Cirkulært batteridesign er et innovationsprojekt, der skal udvikle et batterisystem, hvor demontering og genanvendelse er tænkt ind allerede i designfasen. Målet er at udvikle et batterisystem uden lim, potting eller andre permanente samlinger, så battericeller og materialer kan adskilles systematisk og genanvendes, når batteriet når slutningen af sin levetid.

Designet til hele batteriets levetid

Projektet arbejder med batteriets mekaniske opbygning, moduldesign og samlingsprincipper. Målet er at udvikle et batterisystem, der både lever op til kravene i industriel drift og samtidig gør det lettere at reparere, vedligeholde og til sidst demontere batteriet.

Som en del af projektet undersøges forskellige battericeller, materialer og samlingsmetoder for at identificere de løsninger, der giver den højeste genanvendelsesgrad og den laveste samlede miljøbelastning. Den viden skal omsættes til konkrete designanbefalinger, som kan understøtte udviklingen af fremtidens cirkulære batterisystemer.

Fra designprincip til prototype

Projektet gennemføres af MILA Nordic ApS i samarbejde med DTU Energy Conversion and Storage, Teknologisk Institut og A/S N.P. Trucks Roskilde.

Projektet omfatter udvikling af en fysisk prototype, der skal gøre det muligt at afprøve demontering, celleudtagning og håndtering i en industriel kontekst. Samtidig udvikles designguidelines og et digitalt informationskoncept, som skal give service- og genanvendelsesaktører adgang til oplysninger om materialer, sikkerhed og demontering.

Udvikling og test med afsæt i Risø

Projektet gennemføres med adgang til test- og udviklingsfaciliteter på Risø, hvor DTU Energy bidrager med viden om batteriteknologi, materialevalg og vurdering af cirkulære batterikoncepter. MILA Nordic er desuden tilknyttet DTU Link, som understøtter samarbejdet mellem virksomhed, forskningsmiljø og testfaciliteter gennem hele projektperioden.

Projektet skal skabe et teknisk grundlag for den videre udvikling og test af cirkulære batterisystemer til industrielle køretøjer og bidrage til mere ressourceeffektive batteriløsninger.

En del af Risø SMV Innovationsplatform

Projektet er ét af 15 innovationsprojekter i Risø SMV Innovationsplatform, hvor virksomheder og forskningsmiljøer samarbejder om at udvikle og demonstrere nye grønne teknologier. Platformen giver virksomheder adgang til forskningskompetencer, testfaciliteter og stærke innovationssamarbejder med afsæt i Risø.

Udforsk de øvrige projekter i innovationsplatformen

Projektet er en del af Risø SMV Innovationsplatform, der er udviklet som en samlet indsats under Investeringsstøtteordningen for grønne innovative teknologier og er administreret af Clean. Indsatsen er finansieret med REACT-EU-midler administreret af Danmarks Erhvervsfremmestyrelse.

Mikkel and Lasse standing with their batterypack

Varighed
June 2026 – December 2028

Budget
2.360.000 DKK

Støttet af
Partnere
MILA Nordic logo
Teknologisk Institut Logo
N.P. Trucks Roskilde logo

Vil du vide mere?
Andre projekter

Alle projekter

  • Trace

  • Traditional wooden houses in Kulusuk village, East Greenland

    ICEFIELD

  • Conscious Tourism in Resilient Cities and Urban Spaces

    CIRCUS

  • Cornflowers Purple Flowers Field

    Clean – National Klyngebevilling