Kemisk plastgenanvendelse

En stor del af verdens plastaffald ender i dag på forbrændingsanlæg, selv om plasten stadig rummer værdifulde råstoffer. Hvis mere plast skal genanvendes i stedet for at blive brændt, er der behov for nye teknologier, der kan omdanne affaldsplast til nye kemiske byggesten.

Kemisk plastgenanvendelse er et innovationsprojekt, der skal undersøge mulighederne for at etablere et kommercielt anlæg på Risø, hvor plastaffald kan omdannes til methanol ved forgasning. Målet er at skabe grundlaget for et anlæg, der kan behandle op til 5.000 tons plastaffald om året og dermed bidrage til en mere cirkulær udnyttelse af plastressourcer.

Fra pilotanlæg til kommerciel skala

Projektet bygger videre på SemperCycles eksisterende pilotanlæg på Risø, som kan behandle op til 1.000 tons plastaffald om året. I projektet skal der udarbejdes et feasibility study, som skal belyse, hvad der kræves for at opskalere anlægget til en kapacitet på 5.000 tons om året.

Arbejdet omfatter blandt andet design og layout af anlægget, vurdering af miljømæssige og regulatoriske krav samt forberedelse af de nødvendige miljø- og byggetilladelser. Målet er at skabe et solidt beslutningsgrundlag for etableringen af et fremtidigt kommercielt anlæg.

Grundlag for fremtidige anlæg

Projektet gennemføres af SemperCycle i samarbejde med DTU Kemiteknik.

Forgasning er en velkendt teknologi, men anvendelsen af teknologien til plastaffald er fortsat under udvikling. Projektet skal derfor videreudvikle de processer og den operationelle håndtering, der er nødvendige for at kunne anvende teknologien i større skala.

Hvis projektet viser, at et anlæg på Risø er teknisk, økonomisk og regulatorisk muligt, kan erfaringerne danne grundlag for etablering af yderligere anlæg i Danmark og på længere sigt også internationalt.

Udvikling med afsæt i Risø

Projektet tager udgangspunkt i SemperCycles pilotanlæg på Risø, hvor virksomheden allerede arbejder med kemisk genanvendelse af plast. DTU Kemiteknik bidrager med forskningskompetencer, mens DTU Link indgår i arbejdet med udviklingen af Risø som et samlingspunkt for grøn teknologi og industrielle demonstrationsanlæg.

Projektet skal samtidig skabe grundlag for nye udviklings- og produktionsaktiviteter på Risø og understøtte den videre udvikling af kemisk plastgenanvendelse i Danmark.

En del af Risø SMV Innovationsplatform

Projektet er ét af 15 innovationsprojekter i Risø SMV Innovationsplatform, hvor virksomheder og forskningsmiljøer samarbejder om at udvikle og demonstrere nye grønne teknologier. Platformen giver virksomheder adgang til forskningskompetencer, testfaciliteter og stærke innovationssamarbejder med afsæt i Risø.

Udforsk de øvrige projekter i innovationsplatformen

Projektet er en del af Risø SMV Innovationsplatform, der er udviklet som en samlet indsats under Investeringsstøtteordningen for grønne innovative teknologier og er administreret af Clean. Indsatsen er finansieret med REACT-EU-midler administreret af Danmarks Erhvervsfremmestyrelse.

Large bags of plastic waste

Varighed
June 2026 – December 2028

Budget
5.864.000 DKK

Støttet af
Partnere
SemperCycle logo

Vil du vide mere?
Andre projekter

Alle projekter

  • Trace

  • Traditional wooden houses in Kulusuk village, East Greenland

    ICEFIELD

  • Conscious Tourism in Resilient Cities and Urban Spaces

    CIRCUS

  • Cornflowers Purple Flowers Field

    Clean – National Klyngebevilling